SMS regler
Rammeaftalen for mobile indholds- og betalingstjenester version 5.0
Rammeaftalen for mobile indholds- og betalingstjenester version 5.0 (herefter Rammeaftalen) træder i kraft den 1. maj 2010 og afløser Rammeaftalen for mobile indholds- og betalingstjenester version 4.0 af 1. juni 2008.
Nedenfor kan du se en opsummering af de vigtigste tiltag og ændringer i version 5.0:
Overordnet:
- Rammeaftalen er nu elektronisk og findes nu på http://www.rammeaftalen.dk/
- Mulighed for elektronisk tilmelding til nyhedsbrev
- Netværksoperatørernes redegørelser til Forbrugerombudsmanden er tilgængelige på fanebladet "Om"
- Alle applikationskoder overflyttes fra Telekommunikationsindustriens hjemmeside www.teleindu.dk til www.rammeaftalen.dk
Specifikke ændringer og tilføjelser i de forskellige afsnit:
- Prisoplysninger skal angives med minimum samme skriftstørrelse som for applikationskoden eller web-/wap-adressen
- Al SMS-kommunikation fra indholdsudbyderen skal indeholde den korrekte applikationskode .
- Præcisering af krav for hvor lang tid en tekst skal stå på tv-skærmen ved hhv. live- og præproducerede tjenester. Ikrafttrædelse: 1. juli 2010 .
- Ved nul-takserede tjenester skal som minimum oplyses:
- tjenestetype ,
- '+ trafiktakst' og
- opsigelsesprocedure ved abonnementslignende tjenester
- Krav om standard købsflows og standardtekster for fortløbende abonnementstjenester
- Der må ikke kræves opsigelsesvarsel ved fortløbende abonnementslignende tjenester
Ikrafttrædelse: 1. juli 2010
- Bod pr. tjenesten hæves til 3.000 kr. for mindre overtrædelser og 6.000 kr. for væsentlige overtrædelser
- Bod pr. kontraktpart indføres. Boden fastsættes ud fra det samlede antal overtrædelser i forhold til det samlede antal testede tjenester foretaget af den uvildige enhed.
- Kombination af indsamling og konkurrencer mulig i et landsdækkende radio- eller tv-program med indsamling som formål kan samlet takseres op til DKK 150 pr. telefonnummer
- Takseringer skal som minimum kategoriseres ud fra 13 kategorier aftalt med IT-Branchen. Ikrafttrædelse: 1. oktober 2010
- Præcisering af kravene ved varetagelse af og ansvar for kundeklager
